13. april 2010

Pizza med grøntsager og lufttørret oksekød.

Jeg fik da bare lyst til en pizza, og kikkede lidt rundt i køleskab og fryser, det var i fryseren, at jeg fandt hvad jeg søgte, da der lå en masse sjatter med forskellige grøntsager, så jeg bestemte mig til, at de sjatter fint kunne bruges til min pizza, og så fik jeg ryddet op i fryseren.

Pizza, hjemmelavet bund eller købt, jeg brugte en købt
Jeg brugte i følgende rækkefølge
tomatpesto på bunden
reven ost
et pænt drys oregano
3-400 gr. blandede grøntsager gerne fra frost, koges lige op, og køles af i koldt vand, jeg brugte blomkål gulerødder i tynde pinde, bønner og rød peber
1 stor håndfuld oliven
6-8 skiver lufttørret oksekød (et italiensk produkt)rives i stykker og fordeles
1 stor tomat i skiver
løg i ringe
1 frisk bøffelmozzarella plukkes i stykker og fordeles
et pænt drys oregano og lidt olivenolie på toppen
Den blev sat i en 225 gr. varm ovn på en omvendt bageplade i ca. 15-20 min.
Det var skønt, og dejlig anderledes i forhold til, hvad jeg normalt kommer på en pizza, den tåler bestemt gentagelse.
Uden oksekødet vil pizzaen egne sig fint til vegetareren!

6 kommentarer:

  1. Argh! Først fantaserer jeg om pizza inden aftensmaden, hvor det står på rester, og dernæst blogger både du og NYBH om pizza. Jeg er lige ved at tro, det er en sammensværgelse ;-)

    Hvor køber du bøffelmozzarella henne?

    SvarSlet
  2. Kære Piskeris
    Ja det er en hurtig løsning, især når dejen ligger i ruller:)
    Jeg køber mozzarella i Tyskland, men i København kan man vist få dem hos Løgismose linket er her:
    http://www.loegismose.dk/kontakt/
    i sommermånederne køber jeg dem hjem herfra.
    http://www.bichel.dk/Shop/list.htm?catid=401
    Jeg tror også at man kan få dem andre steder1
    Knus
    vibeke

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke

    Sjovt, jeg fik noget lignende den anden dag. Jeg fandt jo den lufttørrede oksekød, så det skulle prøves. Og sammen med frisk mozarella, så var det bare lækkert!
    Knus Hanne

    Forresten så sælger Bilka og Føtex bøffelmozzarella :)

    SvarSlet
  4. Kære Hanne
    Ja en gang imellem skal der ryddes op i det grøntsagsrod i fryseren, så jeg syntes at det passede fint på en pizza, og det smagte da bare rigtig godt.
    Dejligt, med mozzarellaen, håber Piskeriset ser det.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Jeps, det gjorde jeg! Nu har jeg en mistanke om, at den mozzarella, jeg plejer at købe, faktisk er en bøffelmozzarella! Så blev jeg lige lidt klogere :-)

    SvarSlet
  6. Kære Piskeris
    Dejligt, så er alt fryd og gammen:)
    Knus
    vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!