Hun fortæller om kvindernes kamp for at få en værdig hverdag, for dem selv og deres børn.
Hun oplever hverdagen og fremskridtene i det krigshærgede land!
Det er en bog, hvor kvinderne i Afghanistan, sender en stor tak til alle mødre i Danmark, der har sendt en søn/datter i krig i Afghanistan, kvinderne ved, at "De internationale styrker" er deres eneste chance for, at komme af med Taleban!
Kvinderne kæmper også mod undertrykkelse og vold i hjemmet og med hjælp, får de startet systuer, skønhedssaloner m.m.
Kvinderne står sammen for at forbedre deres liv, og det sker på mange planer, der er mange stærke kvinder.
Dette er en bog som bør læses, jeg læste den på ca. et døgn,(283 sider) den var svær at slippe, og endelig kan man læse, at det nytter noget, der sker noget positivt, glædeligt i Afghanistan, jeg syntes, at man ofte kun får det negative at vide, både i aviser, radio og TV.
Bogen er velskrevet, og fortæller flere sider af krigen, både de glædelige og de barske ting, den fortæller om venskab og sorg, men først og fremmest fortæller den om kvindernes Krig!
Bogen »Kvindernes Krig« udkom 25. marts på Politikens Forlag.
Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun blev uddannet på Forfatterskolen i 1998 inden hun blev uddannet som russisktalende sprogofficer i 2003. herunder på den danske ambassade i Moskva. Hun har rejst i over 30 lande, inden hun i 2007 blev udsendt som officer til Helmand for at deltage i opbygningen af det afghanske samfund. Som officer opbyggede hun et netværk af kvinder, som har alt at tabe, hvis Taleban vender tilbage. I 2008 vendte hun tilbage som civil rådgiver ansat af Udenrigsministeriet.
Tak for anmeldelsen.
SvarSletNormalt ville jeg ikke drømme om at læse en bog med det emne, men du beskrev den, så jeg fik lyst til at læse den alligevel :-)
Ha' en god pause....
Kære Vibeke..
SvarSletTak for din anmeldelse. Det er den næste bog jeg skal læse om Afghanistan.
Jeg er selv en af de mødre, som snart, sender en søn afsted, for at vi kan få en bedre verden at leve i..
Kære Ellen
SvarSletJeg tror ikke du vil fortryde det, den er anderledes.
Knus
Vibeke
Kære Annonym
SvarSletJeg håber, at du læser den, for den vil give dig en mening med, at sende sin søn afsted!
Den "ryster" ligeson noget på plads, man kan læse sig til, at det virkelig nytter noget, der sker positive ting!
Kærlig hilsen
Vibeke