Jeg havde købt en pakke gnocchi i Tyskland forleden, og da jeg har spist kød i dag (Baconburger),syntes jeg, at lidt vegetarmad ikke var så tosset.
Kog gnocchi i letsaltet vand, de er færdig når de stiger til toppen, hæld dem i en si
½ rødløg i små tern klares i en gryde i lidt
olie, tilsæt
1 fed hvidløg finthakket, samt
1 stor bøftomat i små tern
1 stor grillet syltet peber i tern
chili efter smag, kog godt igennem og krydr med
salt og
peber, vend
1 håndfuld skåret basilikum i, og vend gnocchi rund i sugo’enHæld blandingen op i en dyb tallerken og riv noget parmesan over.
Hvis du selv vil lave gnocchi, så er opskriften her:
Gnocchi
500 g melede kartofler
1 æg + 1 blomme
35 g smør
125 g hvedemel
salt
peber
50-75 g reven parmesan
Kartoflerne koges, pureres og passeres gennem en si.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Rul dejen ud i en 1 cm tyk rulle og skær ud i 2 cm lange stykker.
Hvert enkelt stykke dej trykkes til med en gaffel.
Gnocchierne Pocheres ca.2 min. minutter i letsaltet vand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!