9. april 2009

Min Spansk inspirerede Hvidløgskylling

Som de fleste efterhånden ved, har jeg boet i syd Spanien i 2½ år, og har selvfølgelig fået en del af de spanske madlavningstips ind på rygraden, og det gode af det er, at jeg var i et område, hvor turisterne ikke var, på andet end gennemrejse for, at tage til Gibraltar, så jeg lærte den ægte sydspanske madlavning at kende, den var ikke tilpasset udenlandske turister.
I Andalusien, bliver der brugt en del sherry, tomater, løg, hvidløg og peberfrugt, -vineddike, bliver kun brugt i ringe mængder, - for eksempel salater, - hvis det er tomatsalat, så mener de, at den syrlighed tomaterne har, må være nok, og der bruger de kun olivenolie og salt. En af de bedste salater jeg fik dernede, var på en strand, de skar to dejlig store modne tomater i skiver, og lagde dem flot op på en tallerken, med masser af rødløgs ringe, så åbnede de en dåse tun i olie det blev lagt oven på med olien, der blev drysset med salt, og det var pragtfuldt, det passede ligesom til varmen, og helt ærligt, det var jeg altså ikke kommet i tanker om, at servere en varm dag, jeg tænker på olien, men efter den oplevelse, så har jeg ikke noget i mod at servere det, på en varm dag, på en varm strand.
Jeg fik to store øko kyllinger fra Årstiderne,
den ene røg i fryseren den anden blev delt i 8 stykker
og lagt i et ovnfast glasfad
Et helt hvidløg blev delt i fed, alt det løse ”papir” blev fjernet, men de skal have, den inderste skal på.
Feddene blev lagt rundt omkring kyllingestykkerne, og der blev tilsat en god sjat tør Sherry ca. 1 dl. Bemærk, sherryen skal være Tør/Dry
1 rødløg blev skåret i smalle både, tre tomater blev delt i både, og begge dele blev fordelt rund i fadet sammen med noget timian, 2 laurbærblade og to små kviste rosmarin.
Saften af en ½ lime blev fordelt over kyllingestykkerne sammen med noget olivenolie og lidt Gastrik,
det hele blev krydret med salt og peber og fadet blev sat i ovnen på 135 gr. i omkring 1½ -2 timer, det sidste kvarter skruede jeg op på 170 gr.
Et par store kartofler blev vasket godt og skåret i både, vendt i olie krydret, og kom ind i ovnen i 1 time, sammen med kyllingen.
I mens blev der lavet en tomatsalat med rødløg i tern, dressing var bare lidt olivenolie med lidt urtesalt, arrangeret på et par salatblade. Pyntet med basilikum!

Det smagte vidunderligt, og der blev spist hvidløg, de lå jo pænt i skallerne, lige til at presse ud, og den lange stegetid gjorde, at de smagte næsten som mandler.
Man behøver ikke lave kartofler til, en flute til at suge saucen op med, er mere spansk, og det betyder, at man bare kan stille fadet i ovnen og beskæftige sig med alt muligt andet, i to timer, hvis det så mangler lidt farve, så skru op for varmen, mens du dækker bord.
Lettere kan det næsten ikke blive, når man vil have noget rigtig spændende at spise.

16 kommentarer:

  1. Kære Vibeke
    Det ser virkeligt skønt ud. Det lyder dejligt med hvidløgene.
    Dejligt at mindes med mad. Vi har spist græsk i aften og mindes vores ferie på Santorini sidste sommer.
    Det må være dejligt at mindes Spanien, når du har boet der nede.
    Ha' en dejlig aften.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Det var dejligt, det var dog ikke for at mindes, det sidder i mig som en del af mig, det var en pragtfuld tid, men jeg var jo ikke kommet hjem hvis ikke, at jeg savnede Danmark, men den viden jeg fik indenfor spansk mad, det sidder fast.
    Men kyllingen i dag, det er en af de bedste jeg har lavet, i dag brugte jeg krydderurter, det min egen ide, og lagde tomaterne i fadet sammen med løg, det gav en kraft og saft, som jeg ikke har fået frem før.
    så hvis man laver den, så vil jeg anbefale, at man gør nøjagtig som jeg har beskrevet, så får man en oplevelse ud over det almindelige
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke, Uhm det lyder lækkert! Må jeg spørge hvad gastrik er? Krydderi??
    Den opskrift vil jeg gemme for hold op hvor lyder det lækkert. Hvor boede du henne i Spanien? Kan nu godt forstå du savnede DK :D God aften til dig. Knus Anette

    SvarSlet
  4. Kære Vibeke
    Mums, det er vel nok en lækker måde at tilberede en kylling på. Jeg tror vist jeg skal ha´ købt mig en flaske sherry. Jeg fik også sådan to svende i dag, men de ryger vist i fryseren.
    God påske!
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  5. Kære Anette
    Det smagte bare så godt og
    Gastrk er Karamelliseret sukker, æblecidereddike
    Franskmændene har igennem hundrede år brugt gastrik til at få sovsen til at smage af mere.
    Du kan læse mere her:
    http://www.meyersmadhus.dk/da/webshop/kolonialvarer/kolonial.html
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  6. Kære Malou
    Ja det skulle du tage at gøre, sherry kan du jo også bruge, når du laver "Kinamad", hvis du også er vild med hvidløg, så er det her en af de bedste måder at få dem få, mener jeg!
    Knus og god Påske!
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Ih hvor lyder det lækkert, det må vi prøve her også, Vibeke. Giver det noget ekstra, at du langtidssteger kylling? Det har jeg ikke prøvet.

    Varme klem og ha' en rigtig god langfredag :o)

    SvarSlet
  8. Kære Vibeke

    Den salat du beskriver lyder da helt skøn og det er jo noget man næsten altid har i huset, den vil jeg lave, måske til frokost i dag.

    Nu har jeg haft en flaske sherry stående så længe, jeg har ikke vidst hvad jeg skulle bruge den til :) tror det er en jeg har fået i en julekurv- nu kan den ryge i næste gang vi skal have kylling og det er noget at vi får ret tit !

    Kan du have en god langfredag

    SvarSlet
  9. Kære Madame, Hvis du bruger en ordentlig kylling, så har du stadig efter de 2 timer, skønne saftige stykker, men selvfølgelig er sherryen med til, at skabe den fugt, du skulle prøve den, det smager fantastisk, hvis du holder dig til opskriften blever det perfekt, Gastrik behøver du ikke, med mindre det er noget du har i huset.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  10. Kære Pernille, den salat er rigtig god, og noget overraskende, jeg går ud fra, at det er den med tun, du er faldet for.
    Knus fra
    VIbeke

    SvarSlet
  11. Anonym5:20 PM

    Hej Vibeke,
    Jeg har ikke kommenteret foer paa din Blog, men laest med et stykke tid og er blevet inspireret af dine opskrifter. Efter at jeg igaar laeste din kyllingeret og tilfaeldigvis tidligere paa dagen havde koebt en oekologisk kylling og ogsaa havde alle de andre ingredienser i huset, dog ikke gastrik,lavede jeg den ret. Vi noed en meget, samtidig med at den smagte skoent duftede huset som en dyr restaurant.
    Venlig hilsen
    Ann i Vancouver

    SvarSlet
  12. Kære Ann i Vancouver
    Det glæder mig rigtig meget, at du havde modet til at prøve det af, og ja, du har ret, huset dufter fantastisk.
    Tusind tak for din tilbagemelding,
    Mkh. Vibeke

    SvarSlet
  13. Namme-nam,igen-igen en præsentation, hvor den organoleptiske kvalitet er helt i top, er jeg helt sikker på. Gosh, hvor jeg glæder mig til et nyt køkken, mere tid og Vibeke´s kogebog.
    En god fredag aften til dig
    Knus
    Manna

    SvarSlet
  14. Kære Manna
    Jeg glæder mig også til du har dit nye køkken, så du kan få prøvet noget af det af.
    Hvornår er det du skal flytte, er det ikke snart?
    God aften til dig
    knus
    Vibeke

    SvarSlet
  15. Vibeke, endnu en opskrift jeg får lyst til at prøve, og når jeg så læser kommentarerne, så får jeg svar på alt det jeg tænkte :-)

    SvarSlet
  16. Kære Lene
    Det er en ret, hvor du ikke er bundet til at stå hele tiden ved gryderne, det passer sig selv i ovnen.
    Det gør det ikke ringere.
    Knus Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!