1 kg oksebov i 3+3 cm. tern
2 tykke skiver bacon i små tern
4 gulerødder skrællet og skåret i 2 cm. stykker
1 stort løg skåret i store tern
2 porrer skåret i tykke skiver
2 stilke blegselleri skåret i skiver
En krydderbuket af en stor stilk rosmarin samt timian og 2 laurbærblade
4 cl cognac
1/2 flaske rødvin
2 spsk tomatpure
Vand
salt peber
250 gr. champignon renset og klargjort.
Olie
Kødet brunes i en gryde sammen med bacon, og når det har fået lidt farve hele vejen rundt hældes cognacen i og der sættes ild til, altså kødet flamberes.(HUSK at slukke emhætten, når du flamberer)
Alle grøntsagerne tilsættes, vin, tomatpure og vand til det dækker, husk krydderurt buketten, jeg kom krydderurterne i en kaffepose og bandt det godt sammen med bomuldsgarn, enden af garnet bandt jeg til øret på gryden, så den er let at få op når det hele er færdig, når det koger op skal der skummes og der tilsættes salt og peber, lad retten koge i 2 timer og tilsæt champignon, og kog videre til kødet er mørt ca. 3-4 timer i det hele.
Jeg spiste salat og flute til
Hvis du syntes at saucen er for tynd, så kan du jævne den, jeg brugte en ganske alm. meljævning. Husk at koge godt igennem efter at jævning er tilsat, så melsmagen bliver kogt væk.
Kære Vibeke
SvarSletDet må ha' smagt forrygende. Det er så lækkert med kød, som har simret længe i rødvin og urter.
Det med cognacen har jeg ikke prøvet med oksekød. Giver det en karamelliseret, intens smag eller?
Knus fra Hanne
Kære Vibeke
SvarSletDet ser skønt ud. Jeg har også lige et par simreretter i ærmet, der skal laves før vejret bliver for varmt.
Knus fra
Malou
Kære Hanne ja det karamelliserer lidt, men det stort set bare en god smag, jeg bruger ofte at flambere, især hvis kød skal simre længe.
SvarSletKnus
Vibeke
Kære Malou, den her kan jeg finde på at lave om sommeren, for det passer så godt med salat, og noget flute, til at få saucen op med.
SvarSletJeg lavede en pæn portion, for jeg vil give min bror og svigerinde noget, de sætter pris på det.
Knus
Vibeke
Det lyder fantastisk, Vibeke, den planker jeg lige til weekendmaden - det er lige noget for os :O)
SvarSletVarme klem til dig og ha' en dejlig torsdag :-)
OJ-OJ, Okserød sammen med rødvin, jeg knuselsker det og saucen (udtales såsen), det bliver namme nam
SvarSletGemmer din opskrift til senere brug, men tærten bliver lavet en af dagene.
En god dag til dig