6. april 2009

Fjæsing - Det er bare godt!

I dag stod den på fisk, og fisken var Fjæsing, og hvis du kan lide fisk, så skulle du prøve den, den smager fantastisk.
Pr. Pers
3 Fjæsing fileter
saften af ¼ lime
Salt
peber
hakket timian
2 store kogte kartofler i tynde skiver
1 porre i tynde skiver
1 tomat i tynde skiver
salt
peber
lidt basilikum
½ dl. fløde
1 dl reven ost
Porrer, kartofler og tomat blandes i et ovnfast fad krydres med salt, peber, basilikum og blandes, - tilsæt fløden og drys osten over, og sættes i ovnen på 180 gr.
Fjæsingerne lægges med skindsiden nedad, på et fad med der kan komme i ovnen, krydres, limesaften hældes over og der drysses med finthakket timian.
Fadet sættes i oven 10 min. før kartoffelfadet er færdigt.

12 kommentarer:

  1. Jeg elsker fisk - men har endnu aldrig smagt fjæsing såvidt jeg husker. Dejligt med ny inspiration. God aften til dig.

    SvarSlet
  2. Kære Anette
    Hvis du får mulighed for at få fat i Fjæsing, så tag den, det smager rigtig godt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke
    Orv, jeg havde glemt alt om fjæsing. Det er sådan en dejlig fisk. Det ser lækkert ud :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  4. Er det ikke en giftig krabat, med et grusomt udseende...
    Men du siger den smager godt !
    Skønhed kommer inden fra-
    Lækkert ser det jo ud, og jeg elsker fisk, her er mærkeligt nok ingen steder hvor jeg kan købe frisk fisk, vi har købt spætter nede ved havnen og torsk..
    God aften til dig kære Vibeke

    SvarSlet
  5. Kære Malou
    Den er nemlig god, og på den her måde, blev den perfekt, den blev bagt, sådan vil jeg lave den for eftertiden.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Kære Mette Lykke
    Jo det er den, men jeg har fået den hjem i fileter, og så er der ikke noget farligt ved den.
    Friske fisk kan du få ved Skagensfood, de leverer lige til døren http://www.skagenfood.dk/
    De har forskellige kasser, og man kan få fisk en gang i ugen hver 14.dag eller hver måned, prøv at kikke på det.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Når du fortæller om fjæsing, Vibeke, kan jeg huske at have læst, at det er nogle giftige krabater at blive stukket af. De er er vist bedst stendøde og i tilberedt tilstand.

    Ha' en dejlig tirsdag :O)

    SvarSlet
  8. Mums jeg elsker fjæsing- det er efter min mening den bedste spisefisk der findes sammen med multen, men den kan jo desværre ikke købes i butikkerne men kun fanges som bifangst med stang på lavt vand

    SvarSlet
  9. Kære Madame
    Den er klogest at få hjem klargjort, men man skal jo heller ikke overdramatisere, min mand og jeg fik dem hjem til den restarant som vi havde, og gjorde dem selv klare, den smager godt, og vores kunder ville gerne have den.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Kære Karin Grøn
    Jeg har fået dem hjem via http://www.skagenfood.dk/
    De har ofte fisk, fra det man kalder bifangst, det gør det af og til spændende, at se hvad der er i kasserne,- jeg får altid den, der hedder Fantasi, den har det mest varierede indhold.
    Fjæsing smager bare rigtig godt, og som bagt er den eminent.
    Mkh. Vibeke

    SvarSlet
  11. Kære Vibeke
    Jeg har aldrig smagt Fjæsing. Men det vil jeg se, om jeg ikke kan komme til. Mon det er en så almindelig fisk, at den fås hos midtjyske fiskevogne;)
    Har også lige kigget dine påskebilleder fra haven. Det er bare den dejligste tid med alt det, som skyder op af jorden. Og den dejligste bænk du har der midt i det hele, så du kan sidde og nyde det.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  12. Kære Hanne
    Jeg tror ikke, at du skal regne med de har den fisk, men man kan da spørge.
    Knus Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!