1. april 2009

Tærte med ”kylling”

Nu skal det sidste fra Bornholmerhanen bruges, så tærten blev lavet her i eftermiddag.
1 rulle Butterdej
300 gr. kogt eller stegt kylling revet i mindre stykker
1 stk. porre i tynde ringe
150 gr. østershatte halveret
saften af ½ citron
150 gr. babyspinat ribbet for de groveste stilke
½ bakke friskost
2 dl. piskefløde
1 håndfuld frisk Basilikum, revet i mindre stykker.
salt peber og paprika
2 sammenpiskede æg


Kødet og porrerne sauteres på en pande, uden at brune og østershattene tilsættes, tilsæt citronsaft, - når det er faldet lidt sammen tilsættes spinat og friskost krydr, med salt peber og paprika, og tilsæt fløden.
kog det hele igennem og sluk for blusset.
Rul butterdejen lidt ud, og beklæd en tærteform med den.
Tilsæt basilikum til stuvningen i panden, og rør to sammenpisket æg i stuvningen, og hæld stuvningen op i den beklædte tærteform, sæt tærten ind i ovnen på 200 gr. ½ times tid.

14 kommentarer:

  1. Kære Vibeke.
    du har haft meget glæde af den hane. :-))
    Lækker tærte den kunne også bruges til en påskefrokost..

    SvarSlet
  2. Det lyder bare så lækkert, Vibeke! Vi har også lige fået tærte, men kun med grøntsager, og med en stor skål salat til.

    Knus til dig og ha' en dejlig aften :O)

    SvarSlet
  3. Ja Mette Lykke, sådan en hane er sørme stor, og jeg fik også et lår i går aftes med salat, og når man først får så meget ud af den, så er den jo ikke dyr, jeg får ca.6 - 7 måltider ud af den, så jeg gider ikke købe en dybfrossen kyllimg, som jeg ikke aner noget som helst om.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Kære Madame, det er også dejligt med en grøntsagstærte, det laver jeg ofte om sommeren.
    Knus fra
    VIbeke

    SvarSlet
  5. Uhmm sikke en tærte, desværre er landmanden ikke så meget for tærte, men den her lyder lækker (ja jeg synes alle tærter er lækre :-)

    Så nu drømmer jeg om at min røgede kylling, efter den har været i ovnen, kan bruges til baguette og tæret :-)

    SvarSlet
  6. Ja Lene lige nøjagtig, og det bliver rigtig godt, med den røgede smag.
    knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Kære Vibeke
    Sikke en dejlig tærte - og smuk er den også.
    Jeg er vild med tærter - ægte tøsehyggemad! (lige nu er det bare ikke så godt for figuren, men til sommer - så skal der laves tærter;o))
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  8. Kære Vibeke
    Mums, sikke dejlig restemad.
    Hvad er det for noget friskost du bruger?
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  9. Kære Hanne
    Feder det mindre om sommeren? :-)
    Jeg kan også godt lide tæter, især når jeg kan få brugt rester.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Kære Malou, jeg bruger bare buko friskost uden krydderier, jeg bruger den urtesalt jeg fik af dig, sammen med den, eller til græsk yoghurt, når jeg vil bruge dem som dressing
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  11. Hej Vibeke
    Nej, det var vist en fejlformulering... Jeg forsøger at komme af med nogle kilo lige nu. De skulle gerne være væk til sommer, så der igen kan blive plads til en tærte i ny og næ;o)
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  12. Kære Hanne
    Jeg drillede bare, jeg vidste godt hvad du mente!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  13. Hvor ser det lækkert ud det du laver, synes du har mange gode ider. vil følge lidt med her.:) har selv lige oprettet en blog hvor jeg vil dele lidt af hvert også mad og kager.

    SvarSlet
  14. lækre opskrifter - ved du om frugter fra ægte laurbær bruges til andet end nye planter??
    hos os er træerne store og har både blomster og bær - lige nu er de sorte og inden i er en slags nød - jeg går ud fra den kan såes og vil give et nyt træ med tiden. men det var spændende hvis de kan bruges de dufter meget stærkt af frisk laurbær.

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!