Når jeg får varer hjem så ser jeg efter, hvad jeg har, og "komponerer" retten ud fra det, jeg farer ikke ud og køber en masse ind, jeg køber grønt fra enten Torvet.dk eller Aarstiderne.dk, og krydderurter da har jeg de flerårs i haven, og et års må jeg købe i Brugsen, desuden har jeg også tørret urter, det behøver ikke være dyrt at spise godt, i dag står retten i ca. 70 kr. til to personer.
Nu er denne ret med Havtaske, jeg får fisk fra Skagensfood, det er faste kasser, og de bestemmer hvad der skal i kasserne. Jeg får fisk hver 14 dag, i en kasse har jeg normalt til fire middage for ca. 150 kr. denne gang har jeg til fem middage, for der bliver brugt meget lidt, til denne ret. Du kan sagtens bruge en anden hvid fast fisk.
Kog 300 gr. kartofler med skræl, - pil dem,- og rist terninger af en ¼ fennikel,
kør kartofler og fennikel i foodprocessor, med salt, peber en ½ dl fløde og et æg, og 2 spsk rasp, Smag på det, inden du kommer ægget i, så du får det krydret som du vil have det, brug krydderurter efter smag, jeg brugte basilikum(tørret) og persille (dybfrossen)
Læg massen op i et lille tærtefad eller hvad du har, drys med reven ost, stil den i ovnen på 180 gr. i 30 min.
Smør Kokotterne med olie, beklæd skålene indvendig med tynde skiver røget laks, også i bunden, og det skal hænge ud over kanten på kokotten, da det skal bruges som låg. (det er vigtigt at kokotten bliver foret omhyggelig, da indholdet skal blive der, når kokotten bliver vendt på hovedet på tallerkenen) Damp to håndfulde babyspinat i lidt kogende vand,det tager højst 5 sek.( Du kan bruge frossen helbladet spinat, men så tø det, så du kan få vandet presset ud af spinaten,) Hæld det op i en si, tag spinaten tilbage i gryden, 2 spsk. fløde tilsættes, krydr med en anelse revet muskatnød. salt og peber og kog op. Skær 4 tynde skiver tomat og læg en i bunden af kokotterne,

hæld den stuvede spinat over tomaten.

Skær 2 skiver af havtasken, (skiverne må ikke være større en skålen i omkreds) ca. 1cm. tykke, rist dem 10 sek. på hver side på panden i lidt olivenolie, krydr med salt, peber og lidt citronsaft, de lægges i kokotterne på spinaten

Læg en skive tomat øverst, og luk kokotterne med den laks der hænger ud over siden, en skive citron lægges oven på lukningen, sæt kokotterne ind i ovnen på 180 gr. i 15 min.

Brug hvad du har, - af ikke for grove grøntsager,- bønner, sukkerærter, tynde julienne skårne gulerødder og porrer. Jeg havde asparges, som lige blev dampet og tomater på stilk, som jeg lod komme i oven de sidste 10 min.
Tag 50 gr. pillede rejer,(jeg brugte dem i lage) rist dem lynhurtig på en pande med lidt hvidløg, en sjat Pernod hældes i panden ca. 3 cl. Sæt ild til, og træk panden fra komfuret, smid nogle klatter koldt smør ned i panden, og "ryst" det ind i væsken /Pernod på panden, dette er saucen!
Når kokotterne er færdige, så lad dem lige stå lidt, så de sætter sig lidt, i mens arrangeres resten på en forvarmet stor tallerken. Skær en skive ud af kartoffeltærten, og læg den i den ene side, pynt med lidt frisk krydderurt, eller en tomatrytter.
Læg grøntsagerne rundt om midten i et ensartet mønster.
Fjern citronskiven og vip kokottens indhold midt på tallerkenen, den skulle meget gerne stå pænt.
Hæld saucen ud på tallerkenen rejerne drysser du rundt


Sådan så det ud da jeg skar den over!