2. marts 2009

Marineret Nakkekotelet med lækkert tilbehør


1 pers.

1 nakkekotelet
2 spsk. olivenolie
½ fed knust hvidløg
lidt oregano
lidt rosmarin
1 tsk. balsamico
Salt, peber
2 tomater
timian
1/4 Spidskål (der var et rødt spidskål i kassen fra Årstiderne)
Mozzarella

Læg koteletterne i en marinade af olivenolie,
hvidløg, oregano, rosmarin, balsamico, salt
og peber og lad dem trække mindst 30 min.
i køleskabet.
Kog kartofler og gulerødder
Tænd ovnen på 200
Find tre små ovnfaste fade/skåle frem
Lav et kryds i toppen af tomaterne, drys med salt og peber samt hakket timian i krydset, dryp lidt olie over, og sæt dem ind i ovnen på det ene fad
Kog ¼ spidskål i saltvand i 3–4 minutter, lad kålen dryppe af, samtidig steges koteletten ca. 4 min. på hver side, og lægges på et fad og ind i ovnen.
Læg kålen i fadet/skålen og dæk det med tyndskåret frisk mozzarella kom det ind i ovnen på det sidste fad/skål, til osten er smeltet og er blevet gylden. så skulle det hele være færdig på samme tid
Server med gulerødder og kartofler.
Grunden til at det hele ikke står på et fad i ovnen er, fordi alt væsker, især tomater og mozarella, og alt skal jo ikke smage ens.

10 kommentarer:

  1. Hvor spøjst Vibeke, her blev det også til en nakkekotelet eller to. Kålen ser spændende ud, jeg har aldrig prøvet kombinationen ost og kål. Det må jeg prøve at lave af resten af spidskålen.
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  2. Kære Malou
    Jeg havde købt en nakkesteg, som jeg skar op, så jeg har til mange middage, jeg tror det blev til mindst 10 portioner.
    Jeg gav omkring 100 kr.(tilbud) så det kunne jeg godt se meningen i.
    Det smagte godt det hele, også ost på kålen.
    Knus Vibeke

    SvarSlet
  3. Anonym9:13 PM

    Og vi fik nakkekotelet i forgårs, men i karry. Nakkekotelet er et lækkert stykke kød, der ikke er så tørt som almindelige koteletter let kan være. Dit tilbehør lyder rigtig lækkert, Vibeke! Jeg kommer til at tænke på, at jeg alt for nemt bare gør, som jeg plejer - og det er der jo ingen grund til.

    Ha' en dejlig aften :o)

    SvarSlet
  4. Det er nemlig rigtig Madame, vi skal prøve noget nyt.
    Jeg køber ikke ofte nakke, for mange gange syntes jeg, der er for megen fedt (det vi kalder marmoreret) men denne gang fandt jeg en steg der så ordentlig ud.
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Anonym10:51 PM

    RØDT spidskål???
    Det har jeg aldrig set - hvad er forskellen på dette og det grønne, nok de fleste af os kender? Er det lidt ligesom rød- og hvidkål?
    Er i øvrigt altid glad for at prøve nyt - ellers bliver det simpelthen for kedeligt at lave mad efterhånden... "been there, done that".
    Tak for alle dine opskrifter.

    SvarSlet
  6. Kære Ellen
    Det var lige så nyt for mig, men det var i kassen fra Årstiderne.
    Det farver vandet ligesom rødkål, bare ikke så meget, det smager godt, - i hvert fald på den måde, jeg har lavet det, jeg syntes, at det smager lidt mere "vinterligt" end et "normalt" spidskål, det kan være, at det er en form for bedrag, på grund af farven, prøv det, hvis du kan få fat i det, - for det interessant, at prøve noget nyt.
    Det glæder mig, at du kan bruge mine opskrifter!
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  7. jeg bliver også inspireret, og det er dejligt med disse 1 personers opskrifter, for jeg har jo to børn, som er ved at finde deres fodslag i madverdenen alene :-)

    SvarSlet
  8. Kære Lene.
    Ja, som regel laver jeg opskriften til en person, for der er jo mange enlige, og jeg ved fra mig selv, at "det er da også lettere at tage en skive rugbrød", men det kan vi jo ikke leve af, så jeg gik i gang med denne blog fordi, at jeg var træt af rugbrødsmaderne, og når jeg nu ved det om mad som jeg vitterlig gør, var det jo nærlæggende, at gå i gang med at inspirere andre, til at spise alsidig.
    Kærligst Vibeke

    SvarSlet
  9. Hej Vibeke
    Sikke et dejligt sammentræf. Jeg har lige købt et spidskål, som jeg egentligt ikke helt vidste, hvad jeg skulle bruge til. Men det ved jeg nu!
    Kh Hanne

    SvarSlet
  10. Herligt Hanne, god fornøjelse, det smager godt.
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!