15. marts 2009

Italiensk grøntsagsfad med Sur/sød marineret svinekoteletter!


Idag laver jeg mad til 2 dage,
fordi jeg er vild med det grønsagsfad
.
det smager fantastisk, limebådene er skyld i, at smagen er vidunderlig.
Italiensk grøntsagsfad
Olivenolie
1 courgette i skiver
1 porre i skrå skiver
2 gulerødder i skiver, der vil være bid i dem.
2 tomater
1 rød peber i ringe
2 fed hvidløg
1 kvist timian
3-4 kartofler i både gerne kogte, da de har svært ved at blive møre hvis de er rå.
En lime i 4 både
Frisk revet parmesan

Tænd ovnen på 200°. Kom olivenolien i et ovnfast fad og kom alle grønsager i fadet, også lime.
Drys med salt, peber, hvidløg i skiver og timiankviste og vend det hele godt sammen. Lad grønsagerne bage 30 min.
Tag fadet ud og vend grønsagerne forsigtigt. Drys med friskrevet parmesanost, (endelig ikke det der savsmuld, man køber i dåser) og stil fadet i ovnen igen til grønsagerne er møre og har taget farve, dvs. ca. 15 min.
Sur/sød marineret svinekoteletter
2 stk. svinekoteletter.
2 spsk. soja.
½ spsk. honning.
Saften af ½ lime
Lidt olie til stegning.

Bland salt og peber, limesaft, soja og honning sammen.
læg koteletterne i sojamarinaden over lad det trække i ½ times tid vend dem en gang imellem

Steg dem i lidt olie på en pande, 2 min på hver side og stil dem ind i ovnen på et lille fad, ca. 15 min. sammen med grøntsagsfadet, i 2.omgang

Og her er så den færdige ret.
Fadet kan udmærket stilles under en kylling eller en steg i ovnen.
Prøv fx at skære ryggen ud af en kylling, bred den ud på en ovnrist, pres en blanding af krydderurter, hvidløg og parmesanost ind under skindet og stænk den med citronsaft, salt og peber.
Tilberedningstiden vil være ca. den samme som for grønsagerne.

6 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Grøntsagsfadet er lige noget for mig. Elsker jo italiensk mad og det ser lækkert ud, når man gratinerer med parmesan. Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over sammenligningen med savsmuld. Det smager af sure tæer, det der savsmuld, synes jeg.
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  2. Jeg har haft lidt travlt i nogle dage, men har nu læst tilbage på din blog, og det er en fornøjelse!
    Uhm, hvor ser det godt ud, og dine opskrifter er så lækre. De er beskrevet, så det ser let ud. Jeg bliver inspireret.

    SvarSlet
  3. Kære Hanne
    Bare gå i gang, det er bare rigtig godt, og ja, jeg hader det der mærkelige noget på dåse, for mig er det opfejning fra gulvene, der er blevet pulveriseret, jeg ved det er skorper, og det med lugten, det kan du have ret i.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Hej Betty
    Jeg er glad for at du kan finde inspiration i opskrifterne, og ja det er rigtigt, jeg prøver at beskrive fremgangsmåden, så man kan se, at det er enkelt, jeg tror at folk bliver forskrækket, og ikke tør gå igang med en opskrift, hvis teksten indeholder en masse fagudtryk.
    Mkh. Vibeke

    SvarSlet
  5. Kære Vibeke
    Uhm, det er lige et grøntsagsfad for mig. Og så fik vi begge koteletter i dag :-)
    Nej, puha. Det der valleprotein på dåse har intet med parmasan at gøre. Gys, det lugter jo af babygylp.
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  6. Kære Malou
    Det er så godt det fad, næste gang jeg laver det, bliver det med en halv kylling på risten, det lavede jeg af og til til min mand og mig, så lagde vi en hel kylling over som jeg har beskrevet nedenunder det "færdige billede", det var han vild med.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!